20 år er godt nok lang tid — og faktisk nærmer vi os 21 år, for medaljen her har været længe undervejs.
Lab-testen var selvfølgelig noget andet dengang… men de unge i dag har det sgu da nemt! De skal ikke engang konfigurere X.25, Frame Relay, Token-Ring, ISDN, ATM, AppleTalk, Banyan VINES, eller IPX. Eller lækre kombinationer som AppleTalk over ISDN dial-in med floating statics og dial back. Eller VINES på Token-Ring switching! Det hele er jo IP og Ethernet i dag! Tsk tsk.
I løbet af de 30 år har jeg arbejdet som programmør, PC/LAN-supporter, netværksspecialist, network system engineer, solution architect, distinguished engineer, og CTO.
Jeg gik i gang med en liste over teknologier, jeg har arbejdet med, men den fik mig til at ligne Dronning A. af Datid… Så lad mig bare sige, det har været en sjov tur, og teknologi kan stadig forbløffe og fascinere mig.
I nat var Rasmus og jeg på fejlkald hos en kunde, der havde problemer med deres voice, især over frame relay-forbindelsen til Polen. Det er godt nok længe siden, jeg sidst har kigget på Voice over Frame-Relay.
Alt kundens udstyr var End of Life. Det nyeste udstyre var deres core-routere, der var Cisco 3640, men de havde også lidt IGS nogle steder…
Conscia-gruppen offentliggjorde i går det første regnskab med en omsætning over 1 milliard kroner.
1.056.821.000 DKK er alligevel pænt mange penge, og det markerer meget godt den fuldstændig vilde tur, det har været siden 2006, hvor jeg fik mobilnummer 08, til i dag, hvor Conscia er en gruppe af fem firmaer i fire lande med 325 (?) ansatte.
Efter næsten 10 gode år stopper jeg som konsulent i Conscia 1. maj.
Jeg har været en del af Conscia siden dengang, hvor Salg gik efter alt, der havde en puls, og hvor vi fire i Teknik havde døgnvagt på alt med en IP-adresse. Man kunne jo ikke være lige dygtig til det hele. Jeg var fx ikke den skarpeste på Nortel-switche, men STP er jo STP, og jeg vidste, at Allan dækkede min ryg. Vi havde en musketer-ed på, at vi selvfølgelig hjalp hinanden, når det brændte på.
Helst ville jeg have en Tesla S, men den er ikke indenfor økonomisk rækkevidde, og de andre elbiler dur simpelthen ikke til mit kørselsbehov. Så det måtte blive konventionel drift igen, desværre.
Jeg prøvede Audi A4, BMW 3 og Mercedes C, der alle er fine biler. A4 er dog efter min mening ikke så pæn i seneste aftapning, 3’eren vil nok altid fejle i sammenligning med den 330’er med M-udstyr, jeg havde (og formentlig aldrig får råd til igen), og C’eren er i sit efterår.
Enhver god Alien-fan ved, at titlen på dette indlæg kommer fra Alien3, hvor Andrews fortæller de (på flere måder) udsultede fanger, hvad der kun er rygter, og hvad de har hidset hinanden op til at tro.
Og uden sammenligning med nyreligiøse og fantasi-monstre i øvrigt, kommer her facts…
Netværksbranchen består af én stor flok kællinger. Vi elsker at sladre. I forbindelse med mit job-skifte har jeg hørt flere gode (og lidt mindre gode) rygter om grunden.
Den bedste teori var, at det med at skifte til Conscia kun var en skin-manøvre, og at det i virkeligheden handlede om, at jeg var blevet ansat af Cisco. Forhistorien skulle være det, at Søren skifter til service provider-teamet, Mikkel til enterprise-teamet, og at Ketil derfor mangler en SE i channel-teamet. (Den del er sand nok). Grunden til at jeg ikke skulle skifte direkte fra NetDesign til Cisco er naturligvis, at Cisco ikke sådan kan ansætte partnernes teknikere, og at de ikke ville gøre sig uvenner med deres ubetinget største partner. Det er en spændende og for mig lidt smigrende teori. Jeg synes dog, det er tæt på en ren fornærmelse, at tiltro mig sådan at spille dobbeltspil overfor Conscia, og det er også undervurdering af både NetDesign, Conscia og Cisco.
Jeg stoppede i NetDesign med udgangen af april måned efter at have været der 5½ år.
Tiden har været både spændende, udfordrende og lærerig. Jeg har været heldig at være med, fra NetDesign var den lille, frække spiller, der ind imellem kunne slå de store, til i dag at være fuldstændig dominerende i markedet. Jeg har arbejdet på kæmpe projekter hos de største firmaer. Og jeg har været privilegeret at få lov at arbejde sammen med de absolut dygtigste kollegaer i branchen.