Asbjorn's Random Thoughts and Rants

Som jeg skrev jeg tidligere, kunne det være rart med et bedre køretøj… og det har jeg faktisk fået! Jeg har nemlig fået ny firmabil, en BMW 330D Touring (station car) med sådan ca. alt i udstyr: Der er automatgear (Steptronic, som man også kan køre i sportsprogram og/eller skifte manuelt), ‘M’ sportspakke (skørter, fælge osv.

Som jeg skrev i en tidligere historie, har jeg ventet et stykke tid på (ikke) at få leveret en fibernet-forbindelse fra DONG. Forløbet kan ikke ligefrem siges at have været glat og smertefrit, og I dag modtog jeg brev om, at det er forsinket yderligere.

Hvis man kender mit job, så kunne man måske tro, at jeg var blevet konsulent for DONG Fibernet og var i gang med at hjælpe dem med at få Lag 2 og Lag 3 til at spille, men det er jeg nu ikke… Så langt fra.

… så var en af dagens keynotes af Howard Charney, der virkelig er en grand old man i branchen som (vist nok) grundlægger af både 3Com og (i hvert fald) Grand Junction. Grand Junction blev som bekendt købt af Cisco way back when, og det indkøb gav dem produkter, der faktisk i lige linje leder frem til dagens DSBU og produkter som 2960/3560/3750 og de nye -E switche.

Enhver god Alien-fan ved, at titlen på dette indlæg kommer fra Alien3, hvor Andrews fortæller de (på flere måder) udsultede fanger, hvad der kun er rygter, og hvad de har hidset hinanden op til at tro. Og uden sammenligning med nyreligiøse og fantasi-monstre i øvrigt, kommer her facts…

Roses are #FF0000, violets are #0000FF
All my base are belong to you

Well, actually, violets are closer to #8000FF, but never mind.

-A

Jeg arbejder i øjeblikket på et jævnt stort projekt med multicast i et service provider-miljø. Det er ikke den helt store hemmelighed, at Viasat, Dansk Bredbånd og et antal af de nye bredbåndsselskaber har lavet en aftale om, at Dansk Bredbånd skal levere Viasats kanaler til de andre selskaber.

Jeg husker engang, hvor jeg startede sent på eftermiddagen fra Slaglille. Der stod en enkelt ensom skygade, der midt på Sjælland ca. fra Borup ud mod Korsør, og li’som kaldte på een. Der var godt nok lidt langt ned til den, så den skulle give… men den så jo fin ud.

Jeg mindes svagt engang for længe, længe siden, hvor DSB’s Harry-rekvalmer var en lille smule overraskende og endda lidt underholdende. Man kunne finde på at trække en lille smule på smilebåndet over dem. Det var dengang. Nu er det godt og grundigt tid til at holde op med at tæske løs på den døde hest!

Well, så har jeg opdaget Last.fm[1]. Og hvad er så “Den sidste radio”? Jo, det skal forstås sådan, at man lærer den, hvad man godt kan lide af musik, og så spiller den mere i samme stil eller andet, som den tror, man vil kunne lide.

Det er sjovt, som man nogle gange fuldstændig kan glemme gode ting. Jeg hører meget musik, og meget forskellig musik, og nogle gange glemmer jeg desværre, at der faktisk står en masse rigtig god musik i reolen. Forleden faldt jeg således på Google Video over Cocteau Twins-videoen Evangeline, og selvom Four-Calendar Café er en af deres lidt mindre fantastiske albums (De har ikke lavet nogle dårlige), gav det alligevel inspiration til at genopfriske produktionen.

Jeg var nede at flyve i mandags, og det var en af de mest fantastiske svæveflyveoplevelser, jeg har fået i meget lang tid. Om søndagen havde vejret været rigtig godt, og Poul Kim havde skrevet en opgave ud, der passede helt perfekt til vejret, så der blev gået til stålet og fløjet med rigtig flotte hastigheder.

Netværksbranchen består af én stor flok kællinger. Vi elsker at sladre. I forbindelse med mit job-skifte har jeg hørt flere gode (og lidt mindre gode) rygter om grunden. Den bedste teori var, at det med at skifte til Conscia kun var en skin-manøvre, og at det i virkeligheden handlede om, at jeg var blevet ansat af Cisco.

De fleste kan vel huske de der brød-rekvalmer med Niels Olsen, og der er en tilsvarende spis-mere-fisk rekvalme. I dag så jeg så en rekvalme for ferie i Norge (tror jeg nok), hvor en mand iført fiske-udrustning ‘fanger’ en kæmpe fisk, som hans kone skal til at partere i køkkenet, og så står hun med himmelvendte øjne og betragter sin idiotiske mand.

Jeg stoppede i NetDesign med udgangen af april måned efter at have været der 5½ år. Tiden har været både spændende, udfordrende og lærerig. Jeg har været heldig at være med, fra NetDesign var den lille, frække spiller, der ind imellem kunne slå de store, til i dag at være fuldstændig dominerende i markedet.

Hvordan skal man dog forklare en lille dreng, at hans elskede farmor skal dø? Det er sgu ikke nemt. Og hvad i himlens navn skal man dog sige, når han spørger hvorfor? Nu er jeg jo ikke troende, og en eksistensialistisk eller agnostisk forklaringsramme giver ingen nemme svar lige i situationen:

Alle der kendte min mor ved, at hun havde en sættekasse med sære ting i. Ting, der mindede hende om et eller andet bestemt. Det kunne være et plastic-armbånd fra en sygehusindlæggelse. Det kunne være en medalje fra dengang hun for 10.