TV 2 (?) Radio


Jeg har fået en ny yndlings-radiostation: TV 2 Radio.

Efter at de har fjernet de mest tåbelige værter (læs: dem alle) og de mest lamme programmer (læs: dem alle), er reklamerne også forsvundet… så nu er der faktisk kun musik og nyheder tilbage, og nyheds-indslagene hver time er så korte, at man som regel godt kan abstrahere fra, hvor dårligt de er skruet sammen. (TV 2 News-værterne refererer fx nogle gange til billederne…)

Det er morsomt at tænke på, at DR var pisse-bange for den nye konkurrent, dengang TV 2 Radio startede.

Og det kunne være sjovt at vide, om TV 2 Radio har fået flere eller færre lyttere de sidste par måneder.

-A