330
Som jeg skrev jeg tidligere, kunne det være rart med et bedre køretøj… og det har jeg faktisk fået!
Jeg har nemlig fået ny firmabil, en BMW 330D Touring (station car) med sådan ca. alt i udstyr: Der er automatgear (Steptronic, som man også kan køre i sportsprogram og/eller skifte manuelt), ‘M’ sportspakke (skørter, fælge osv.), sportsundervogn, indbygget navigation, automatisk klima, elektrisk indstillelige sportssæder med varme, sports-læderrat, automatisk afblændende bakspejl, parkeringssensor, regnsensor, tagbøjler, partikelfilter etc. etc.
En af de rigtig, rigtig fine ting ved bilen er motoren, der er en 6-cylindret, 3-liters diesel med turbo: 200 hk og 400 Nm er noget, der virkelig kan flytte bilen (og en hel del mere, hvis man spænder noget bagpå). Holddaop, hvor går den motor godt! Ja, det er en diesel, så nej, den tager ikke omdrejninger som en benziner, og den lyder heller lige så godt. Men det den måske mangler i karisma, har den så rigelig i rå kraft og cruise-kvaliteter. Uha, man kommer nemt til at køre alt for hurtigt, for den siger jo ingenting…
Nå ja, og så er det min første baghjulstrukne bil, hvilket næsten har krævet mere tilvænning end automatgearet, der tog ca. 5 minutter at blive dus med (og er helt perfekt i alle køerne på motorvejene her i byen). Baghjulstrækket er såmænd også en positiv oplevelse, for den styrer dejlig neutralt i forhold til de forhjulstrukne biler, jeg har prøvet. Men jeg synes, det kræver lidt tilvænning, at den blinker med ESP-lampen og slår lidt med halen, hvis den får noget at leve af på vej ud af et sving. Det er selvfølgelig tænkeligt, det bare BMW’s ESP, der er sat op til lidt mere liv i gaden. Eller måske er det kombinationen af en kraftig motor og snaskede veje her i vinterhalvåret. Jeg glæder mig i hvert fald til at få de store hjul på igen.
Så som sagt: Det er en rigtig dejlig bil. Og prisen? Den taler vi ikke om! Det hjælper dog en del, at jeg har fået den som brugt firmabil.
-A