Morning Glory
Jeg husker engang, hvor jeg startede sent på eftermiddagen fra Slaglille. Der stod en enkelt ensom skygade, der midt på Sjælland ca. fra Borup ud mod Korsør, og li’som kaldte på een. Der var godt nok lidt langt ned til den, så den skulle give… men den så jo fin ud.
Så altså…
En spilstart, 90 gr. drej mod syd, bedste glid, og vent.
Og vent.
“Uha, den skal altså godt nok give”. Vent.
[beep]…
Stilhed…
[beep beep].
Højredrej op mod vinden og ud under gaden.
Stilhed.
“Uuuuuuhhhhhhhh, kooom nuuu!”
[beep beep].
“Ja?”
[beep beep beep].
“Ja?!”
[beep beep beep beep].
“Yes!”
Ja, så gav den sgu en smule, og jeg fik fat. Særlig kraftigt var det jo godt nok ikke, men der var da nok til, at man kunne lulle afsted mod vinden og stige stille og roligt.
Gaden så dog rigtig fin ud, så den der halve meter kunne ikke rigtig passe. Ud til sydsiden. [baaaahhh] Uhada, så mod nord da? [beep beep beep] Nå, der er altså kun den halve meter?
Ja, det var der.
Til gengæld blev den ved med at give en ½ til 1 meter, da jeg kom op i nærheden af basen. Jeg trak lidt mere mod nord, og den blev ved med at give, så jeg steg stille og roligt op på siden af gaden… Og op over den. Jeg trak henover gaden og fløj nu i nul… Væg-til-væg-smilet var bredt ud i cockpit’et, og jeg kan ikke udelukke at jeg sad og lo for mig selv.
Pludselig trak Tom i “RN” op på min højre side og vi vinkede til hinanden. Jeg husker ikke, hvad jeg sagde på radioen, men det kan ikke udelukkes, at det har lydt som en der var høj på mere end termik. Efter hinanden gled vi ud mod Slagelse, over gaden, i nul, og der blev sparet rabatmærker op til at opveje mange uger med regn til Arnborg Åben.
Så Morning Glory? Bah, man kan opleve Afternoon Glory på Slaglille, så hvad skal man derom på den anden side af jorden efter?
-A
PS: Da jeg et års tid senere forsøgte det samme med Troels i “PL”, landede vi mindre end 5 km fra Slaglille. Oh well, can’t win them all.