Fantastisk vejr

Jeg var nede at flyve i mandags, og det var en af de mest fantastiske svæveflyveoplevelser, jeg har fået i meget lang tid.

Om søndagen havde vejret været rigtig godt, og Poul Kim havde skrevet en opgave ud, der passede helt perfekt til vejret, så der blev gået til stålet og fløjet med rigtig flotte hastigheder. Jeg havde ikke selv lejlighed til at flyve, bl.a. fordi jeg afholdt elevmøde sammen med Søren. Sur røv.

Men om mandagen så vejret ud til at blive næsten lige så godt. Der var godt nok nogle forbehold i DMIs svæveflyveudsigt om, at der kunne komme banker af AC (mellemhøje skyer) og på temp’en kunne der måske ses en tendens til overudvikling. Det overordnede billede var dog flot, og der blev skrevet nogle optimistiske opgaver ud.

Det skulle vise sig, at vejret ikke rigtig ville som spået. Allerede før de første starter tårnede de første CB’er sig op mod syd med fin ambolt og det hele, og det så ud til, at vi skulle ud at flyve i regn og måske hagl. Der viste sig da også at være ret voldsom tendens til overudvikling resten af dagen.

Første vendepunkt var nok lagt lidt langt til syd, så der stod store byger på vejen derned eller lige over punktet. Jeg kunne også høre, at mange måtte bide i græsset på vejen til eller fra første vendepunkt, så jeg besluttede mig for at gå lidt i ‘holding’ i forventning til at vejret ville stabilisere sig lidt i løbet af dagen.

I ventetiden fløj jeg rundt i den nordlige del af Vestsjælland, hvor vejret var mere stabilt, og der var rigtig god termik nogle steder. Samtidig var skybasen atypisk varierende, så man kunne stige under én sky, og flyve rundt på siden af en anden, der havde lavere base. Der var tendens til skygader med denne varierende base, og det betød, at man kunne ræse rundt om, under og mellem skyerne.

På et tidspunkt konstaterede jeg lidt nord for Åmosen, at vinden sprang omkring 90 grader fra næsten stik vest til næsten stik nord. Om det var fremkaldt af vindspringet ved jeg ikke, men der stod også en svag bølge, der gjorde at man kunne komme op over skybase til (på det tidspunkt) ca. 1200 m. Det er meget sjældent, at man oplever den slags bølger i Danmark, og det er en helt speciel oplevelse.

Lidt senere dannedes en ret markant skygade, som jeg også havde lejlighed til at prøve af. Termikken var ekstremt kraftig, og jeg lå bl.a. på et tidspunkt og fløj ca. 200 km/t med variometrene helt i bund og blev suget op mod basen. Jeg måtte faktisk dreje af, ud af gaden, for at holde mig fri af skyerne. Det er noget af det vildeste termik jeg har oplevet, kun overgået af en tur i en Pegase under en CB ved Slagelse for snart mange år siden. Troels havde et meget rammende udtryk for det: “Det var næsten som om, skyen hev flyet op i halen”.

Troels landede i øvrigt nede mellem Slagelse og Skelskør, og da vejret ikke så ud til at blive til at flyve den udskrevne opgave, besluttede jeg mig for at lande og køre ned og hente ham. Jeg landede, skubbede KW ind til siden og tøjrede den, ‘stjal’ Poul Kims Xantia og kørte ned og hentede ham. På vejen hjem var det meget svært at køre uden om Mc D, som vi kom lige forbi. Så ku’ vi sidde der i solen med en kold pilsner, jeg havde medbragt, og nyde ’the cornerstone of any nutritious meal’, som Troels siger.

Det blev til en tur på godt og vel tre timer, og som sagt en af de mest fantastiske oplevelser i lang tid. Det er den slags dage, man mindes om, hvorfor svæveflyvning er det bedste man kan lave med tøjet på.

-A