Asbjorn's Random Thoughts and Rants

Jeg synes, Danmark har nogen af verdens grimmeste nummerplader.

-A

Ha, Googles HTTP fejlkode 500-side på YouTube er sjov:

-A

… og det endte med at blive en Alfa Romeo Giulietta. Jeg fik den i Platino-udgave, der vist er en særlig leasing-version, med 170 hk 1.4 L MultiAir turbo-motor, 6-trins manuel gearkasse, Sportivo 2 pakke (18” fælge, sænkning, tågelygter, sportskabine og -sæder), sædevarme, læderrat, 2-zone klima, Blue&Me (telefon- og medieafspiller-integration), aftageligt træk, baksensor, og ‘det løse’.

I dag modtog jeg nedenstående mail, hvilket er lidt sjovt, fordi det er årevis siden, jeg sidst har brugt dial-up – og da var det i øvrigt med ISDN som backup for en anden forbindelse – men de har åbenbart ladet abonnementet køre videre.

I dag da jeg kom ud fra møde, var det et vældigt snevejr, og hvis det er noget, der er ufedt, når man humper rundt på krykker, så er det sne og is. ‘Glat’ får en helt ny og interessant betydning, når man skal bære hele sin vægt på måske 7 cm2.

Slå håret ud, smid tøjet og løb nøgen rundt i haven, mens du synger med på den her. Så har du Thylejren i 70’erne (Well, minus lorte-vejret udenfor lige nu). Det kan godt være, vi børn ikke helt fattede, hvad der foregik, men der var da plads til folk, der var en lille smule (eller temmelig meget) anderledes… og solen skinnede altid.

Honda Civic er en hatchback i Golf-størrelse, men heldigvis med et meget mere modigt design, end den mere kendte konkurrent. Faktisk er designet ret unikt med bl.a. trekantede detaljer som tågelygter og udstødningsrør. Der vil givet være nogle, der synes Civic er for meget… og de kan tage den kedelige Golf.

Jeg så Money Never Sleeps (Wall Street 2) i weekenden. Der er selvfølgelig meget Oliver Stone i den, med alt hvad dertil kommer af konspirationsteorier, men der er også fint skuespil af bl.a. Michael Douglas og (især) Carey Mulligan, og filmen er på flere måder værd at se.

Audi A1 ligner og føles rigtig meget som Audi. De kan altså bare det der med at lave en fin kabine, hvor man sidder godt, alting er på rette plads, og det føles som om, alt har en levetid på flere hundrede år.

Alfa Romeo Giulietta er en flot bil i Golf-størrelse og nogenlunde til Golf-pris. Indretningen giver en god arbejdsplads for chaufføren, hvor det meste sidder hvor det skal og føles som om det fungerer. En enkelt hæderlig undtagelse er vippeknapperne midt i instrumentbrædtet, der sikkert skal give mindelser om ældre modeller, men som altså også føles lidt gammeldags skrøbeligt.

List femten albums, som du har hørt, og som du altid vil huske. Tænk ikke for længe over det. List de femten første, du kommer i tanker om på max fem minutter. Mine blev 04sep10: Aimee Mann - Magnolia [OST]

Mini Cooper er en ualmindelig charmerende bil at se på, både udenpå og indeni. Den har sin helt egen stil og sjæl. Kabinen er (også) lidt specielt indrettet med bl.a. et kæmpe speedometer i midten af instrumentbrædtet, men alt, hvad man ellers har brug for, sidder hvor det skal og har en rar fornemmelse af kvalitet.

Dag 0: Arrival LAX :-) Uneventful flight. Immigrations and customs, slow as always. Rental car pickup, expectedly more expensive than pre-booked. Hotel check-in, swift and courteous. Very, very, very tired boy. Dag 1: Los Angeles Dagen gik med Long Beach, Queen Mary, Venice Beach, St.

Når et menneske dør Når et menneske dør bliver dets omgivelser tilbage: Bjergene i det fjerne kvarterets huse og vejen som om søndagen går over en træbro lige inden den fører ud af byen Og forårssolskinnet som lidt ud på eftermiddagen

Så gi’ mig solskinnet tilbage, ligesom i de varme dage. Gi’ mig timerne igen, dem med lys på byens tage. Gi’ mig sommeren igen, min farverige gamle ven. Gi’ mig lyset igen. Vi vil ha lyset igen! (Til melodi af Natasja)

Det er en vidunderlig ting med børn, at de har tiltro til, man som forælder kan fixe hvad som helst. Det kan være computeren, der siger noget mærkeligt, eller cyklen, der er gået i stykker. Måske har Borte taget sutten. Eller det kan være matematiklektierne, der driller.

… og vi er ude i noget, hvor “fantastisk” er ved at være et for svagt tillægsord… Vi fik alt det gode Lars H.U.G og Kliché + den danske sangskat (bl.a. I skovens dybe stille ro, Solen er så rød mor) + Grand Prix og danskpop (herunder naturligvis “Dansesvinet”, Når lygterne tændes, Hvorfor er lykken så lunefuld) + John Mogensen + Wham (Wake Me Up, Before You Go Go) + Masselinien på vinyl på en medbragt rejsegramofon + masser af humor + nogle dygtige musikere.

Hvad fanden tænker Puk Elgård på? Hvis Julia Roberts var bare halvt køn som Randi Laubek, havde man måske gidet se nogle af alle de tåbelige girlie flicks, Julia Roberts har lavet. Og hvis hun var bare halvt så talentfuld, havde man måske også gidet tænde for lyden.

Jeg har var på flyvepladsen i dag: Nr 1 i lodtrækningen! 5 timers flyvning rundt på hele Sjælland 16-1700 m højdevinding 3+ m/s stig På solenergi! For et startmærke til 30 kr! Det er sgu da en fantastisk sport.

I dette øjeblik er der kun os tre
Åndedræt, Puls, Jeg.

Senere kommer Træthed og Smerte.

Men lige nu er der kun os tre.

-A

Well, det var naturligvis en stakket frist, men TV2 Radio er nu officielt blevet til Nova FM. Det betyder desværre, at studieværterne er tilbage, og det fik de i dag fejret (?) ved at en studievært gav sin producer en lille gave og omvendt.

Jeg har fået en ny yndlings-radiostation: TV 2 Radio. Efter at de har fjernet de mest tåbelige værter (læs: dem alle) og de mest lamme programmer (læs: dem alle), er reklamerne også forsvundet… så nu er der faktisk kun musik og nyheder tilbage, og nyheds-indslagene hver time er så korte, at man som regel godt kan abstrahere fra, hvor dårligt de er skruet sammen.

Nå ja, det glemte jeg egentlig at følge op på: Maj måned fik i år lige præcis den længde, maj måneder skal have… Fra ca. medio maj var jeg hver aften forbi mit krydsfelt for at se til DONGs lille PacketFront CPE og checke, om der var kommet lys i uplink-lampen.

Hvem er den klaptorsk, der har fundet på, at en del af udbygningen af Motorring 3 skal udsættes? Nu har vi i årevis måttet leve med først at vejen var underdimensioneret, dernæst at man valgte at ombygge den efter discount-modellen (= lang, lang tid), og nu udsætter man Gud hjælpe mig en del af arbejdet, sådan at vejen forsat kun får to spor i hver retning på et stykke midt på, så det hele ikke hjælper en skid.

Jeg har meget stor respekt for sportsjournalister, der ofte forstår at se det store i det små. Da jeg således forleden sad og stenede foran dummeren efter en vågen nat med Kristian og en hård dag på arbejdet, fik jeg ikke zappet væk i tide efter nyhederne… Men det er jo det, der er så spændende med tv, at så får man nogle gange de helt store oplevelser.

Jeg har off-line fået kommentarer om, at mit tidligere skribleri om biler hverken er objektivt eller fornuftigt, og at jeg slet, slet ikke giver Avensis den kredit, den er værd. Det er naturligvis rigtigt, at det ikke er særlig objektivt, men det har jeg vist heller aldrig påstået.

Med det sne, det er kommet det sidste stykke tid, har der været et par gange, hvor jeg har haft lejlighed til at køre lidt sidelæns… Finde et fredeligt sted med god plads, slå ESP og anti-spin fra, og så køre lidt sving.

I dag[1] skete det igen, at en ung ekspedient kaldte mig “hr.” Det virker sgu lidt underligt. Enten er der sket en dramatisk udvikling i deres høflighed, eller også er det noget andet, der er forandret, for jeg har oplevet det nogle gange på det seneste.

Før jeg fik BMW’en brugte jeg en del tid på at se på andre muligheder. Af hensyn til min familie, der siden mine to Audi A3’er vokset til fire personer, og nok lidt fordi jeg havde vænnet mig til pladsen i 406’eren, havde jeg besluttet mig for en station car, og jeg har prøvet en del forskelligt.

Som jeg skrev jeg tidligere, kunne det være rart med et bedre køretøj… og det har jeg faktisk fået! Jeg har nemlig fået ny firmabil, en BMW 330D Touring (station car) med sådan ca. alt i udstyr: Der er automatgear (Steptronic, som man også kan køre i sportsprogram og/eller skifte manuelt), ’M’ sportspakke (skørter, fælge osv.

Som jeg skrev i en tidligere historie, har jeg ventet et stykke tid på (ikke) at få leveret en fibernet-forbindelse fra DONG. Forløbet kan ikke ligefrem siges at have været glat og smertefrit, og I dag modtog jeg brev om, at det er forsinket yderligere.

Hvis man kender mit job, så kunne man måske tro, at jeg var blevet konsulent for DONG Fibernet og var i gang med at hjælpe dem med at få Lag 2 og Lag 3 til at spille, men det er jeg nu ikke… Så langt fra.

… så var en af dagens keynotes af Howard Charney, der virkelig er en grand old man i branchen som (vist nok) grundlægger af både 3Com og (i hvert fald) Grand Junction. Grand Junction blev som bekendt købt af Cisco way back when, og det indkøb gav dem produkter, der faktisk i lige linje leder frem til dagens DSBU og produkter som 2960/3560/3750 og de nye -E switche.

Enhver god Alien-fan ved, at titlen på dette indlæg kommer fra Alien3, hvor Andrews fortæller de (på flere måder) udsultede fanger, hvad der kun er rygter, og hvad de har hidset hinanden op til at tro. Og uden sammenligning med nyreligiøse og fantasi-monstre i øvrigt, kommer her facts…

Roses are #FF0000, violets are #0000FF
All my base are belong to you

Well, actually, violets are closer to #8000FF, but never mind.

-A

Jeg arbejder i øjeblikket på et jævnt stort projekt med multicast i et service provider-miljø. Det er ikke den helt store hemmelighed, at Viasat, Dansk Bredbånd og et antal af de nye bredbåndsselskaber har lavet en aftale om, at Dansk Bredbånd skal levere Viasats kanaler til de andre selskaber.

Jeg husker engang, hvor jeg startede sent på eftermiddagen fra Slaglille. Der stod en enkelt ensom skygade, der midt på Sjælland ca. fra Borup ud mod Korsør, og li’som kaldte på een. Der var godt nok lidt langt ned til den, så den skulle give… men den så jo fin ud.

Jeg mindes svagt engang for længe, længe siden, hvor DSB’s Harry-rekvalmer var en lille smule overraskende og endda lidt underholdende. Man kunne finde på at trække en lille smule på smilebåndet over dem. Det var dengang. Nu er det godt og grundigt tid til at holde op med at tæske løs på den døde hest!

Well, så har jeg opdaget Last.fm[1]. Og hvad er så “Den sidste radio”? Jo, det skal forstås sådan, at man lærer den, hvad man godt kan lide af musik, og så spiller den mere i samme stil eller andet, som den tror, man vil kunne lide.

Det er sjovt, som man nogle gange fuldstændig kan glemme gode ting. Jeg hører meget musik, og meget forskellig musik, og nogle gange glemmer jeg desværre, at der faktisk står en masse rigtig god musik i reolen. Forleden faldt jeg således på Google Video over Cocteau Twins-videoen Evangeline, og selvom Four-Calendar Café er en af deres lidt mindre fantastiske albums (De har ikke lavet nogle dårlige), gav det alligevel inspiration til at genopfriske produktionen.