Der har været meget snak om det lillebitte gebyr (abonnement), Danske Bank vil opkræve. Meh.
Ingen taler om det kæmpe gebyr (rente), alle banker tager. Prøv lige at se på forskellen mellem ind- og udlånsrente eller mellem Nationalbankens og den almindelige kundes rente.
Der var engang for meget længe siden - dengang, hvor jeg var meget yngre end i dag, og hvor fraskilte og andre frustrerede kvinder samledes i kvindegrupper, hvor de snakkede om de hippie-mænd, der havde forladt dem, og planlagde næste sommers tur til Femø - men før den tid, hvor de begyndte at kalde sig hekse.
Jeg har de sidste par år været på Herlev Hospital mere end 30 gange, tror jeg, med brækkede lemmer, behandling for infektion, nyresten og alle mulige og umulige kontroller, prøver og scanninger, plus skadestuebesøg med drengene, naturligvis. Det er ikke de bedste timer af mit liv.
Jeg har haft lejlighed til i en periode at køre en Niner Jet 9 RDO.
Cyklen er ‘hjemmesamlet’ (købt som ramme, forgaffel og dæmper) med en god blanding af X0, XX, R1, RP23. Vægten er 10,42 kg, som den står køreklar lige nu.
Vi så In Time (en sci fi med Justin Timberlake) her til aften, og i en af scenerne spiller de et lille stykke af Nouvelle Vagues latinamerikansk inspirerede udgave af det gamle Tuxedomoon-nummer In a Manner of Speaking, der ellers er noget temmelig kold post-punk.
Jeg har et par af Lise Westzynthius tidligere albums (og lidt Rhonda Harris og Luksus har jeg da også hørt), og dem kan jeg ret godt lide, men jeg synes nu alligevel, hun er endnu bedre på dansk.
Det er, som man kender det med hende, skrapt kontrolleret men med fejende lethed, minimalistisk skåret ind til benet men super-flot produceret, og sårbart uden at der går pop-følelses-porno i det.
Sådan en fin september-weekend fik mig til at tænke på The High Violets - Sun Baby. Ja, jeg har en svaghed for dream pop.
Der er et par videoer mere på Youtube, men smut i stedet til Bandcamp, hvor hele albumet i øvrigt kan høres.
Hørte og så videoen med islandske Of Monsters and Men - Little Talks på en ægte turistfælle af en restaurant i Pisa. Maden var tvivlsom og prisen helt på Mars, men video og musik holder.
Koncerten i Vega er desværre udsolgt.
I en tid hvor reformerne sprøjtes ud herhjemme af en regering, der er ved at grave sig selv ned i et hul, det bliver svært at komme op fra, hvor det økonomiske samarbejde i EU står sin største prøve i et forsøg på at redde en syg finansbranche, hvor Syrien er i borgerkrig og folk dør i massevis pga.
Spleen United, Knud Romer, og lidt Drachmann FTW.
Dog der er og Pavser under Slaget,
Stille Bælter paa den vilde Sø;
Tider, hvor man glemmer Vreden, Naget,
Timer, hvor man glemmer, man er jaget
Fremad for at lide, stride, dø.
Ulige Numre er muligvis ind imellem lige lovlig … inspireret af Håkån Hellstrøm, og de andre numre på EP’en er muligvis ikke lige så fremragende som København… Men det er til gengæld også et helt umuligt fedt nummer.
Jeg kan huske, da jeg første gang hørte Feed Me with Your Kiss tilbage omkring årsskiftet 88/89 i en lille pladebutik i Odense. Det var vist mest fordi My Bloody Valentine udkom på Creation… og man skulle bare høre alt, der udkom på Creation.
Jeg var til koncert i Lille Vega her til aften…
Det ville klæde Disa med nogle musikere på scenen: En Mac på et cafébord er altså ikke særlig live. Ellers med momenter af storhed; lidt som en Karin Dreijer Andersson-bund (A.