Sladder i branchen


Netværksbranchen består af én stor flok kællinger. Vi elsker at sladre. I forbindelse med mit job-skifte har jeg hørt flere gode (og lidt mindre gode) rygter om grunden.

Den bedste teori var, at det med at skifte til Conscia kun var en skin-manøvre, og at det i virkeligheden handlede om, at jeg var blevet ansat af Cisco. Forhistorien skulle være det, at Søren skifter til service provider-teamet, Mikkel til enterprise-teamet, og at Ketil derfor mangler en SE i channel-teamet. (Den del er sand nok). Grunden til at jeg ikke skulle skifte direkte fra NetDesign til Cisco er naturligvis, at Cisco ikke sådan kan ansætte partnernes teknikere, og at de ikke ville gøre sig uvenner med deres ubetinget største partner. Det er en spændende og for mig lidt smigrende teori. Jeg synes dog, det er tæt på en ren fornærmelse, at tiltro mig sådan at spille dobbeltspil overfor Conscia, og det er også undervurdering af både NetDesign, Conscia og Cisco.

I den lidt mere kuriøse afdeling har jeg hørt, at jeg kun har skiftet til Conscia, fordi jeg får en bedre firmabil, eller at jeg skulle have fået en million i ’transfersum’. Det er bare for langt ude.

Men nu skrev jeg jo indledningsvis, at vi sladrer. Jeg skal ikke påstå, at jeg ikke gerne selv bærer lidt god sladder videre. Som regel handler det om, hvad der sker i de andre firmaer, og hos kunderne. Det er en lille branche, hvor mange kender hinanden og primært er det meste i virkeligheden bare venlig interessere for kunder, venner, bekendte og konkullegaer.

-A