Mr. Peabody and Sherman


Kristian og jeg var et smut i Bibliografen og se Mr. Peabody and Sherman.

Og er den tiden værd? Nja.

Den består af en række scener, der hver især fungerer nogenlunde, og på den måde minder den om en sammenklippet tv-serie, hvilket måske ikke er så mærkeligt, da forlægget netop er en tv-serie fra 60’erne.

Men som film betragtet synes jeg ikke, den fungerer særlig godt. Dertil er historien simpelthen for uengagerende, selvom den både fundamental og vigtig for hele publikum (altså både børnene og deres medbragte forældre).

De enkelte scener er som nævnt hver især OK. De historiske forlæg går naturligvis henover hovedet på en 7-årig, men en del af detaljerne skal nu heller ikke tages alt for alvorligt, og karaktererne er temmelig voldsomt karikerede. Og så forstår jeg ikke rigtig formålet med et historisk forlæg.

Jeg så en enkelt continuity-fejl, men ellers er håndværket godt, som man forventer det fra Dreamworks. 3D-delen gør ikke noget særligt for oplevelsen.

De danske stemmer er generelt godt spillet og produceret, men Lasse Rimmer blev jeg lidt træt af som Peabody. Måske passer han simpelthen lidt for godt som intelligent og små-arrogant.

-A