17 April 2013

Boston

Man diskuterer og teoretiserer nu, hvem der stod bag bomberne i Boston. Jeg kender naturligvis baggrunden lige så lidt som andre, men vil vædde på, det var en eller flere mænd. Det er altid mænd.

Sådan er de jo de der mænd. Allesammen. De er anderledes ... og onde. Nogle af dem klæder sig endda underligt! Jeg synes, vi skal smide dem ud af landet, og så skal vi have nogle grænsebomme, så de ikke kommer ind igen. Ud med dem. Hjem hvor de kommer fra.

Nå ja, og mere overvågning og strengere straffe. Det skal vi også have. De, der ikke har noget at skjule, kan da ikke have noget imod det.

-A

08 April 2013

Før vi blev latte

Det vil være synd, hvis man kun undede sig selv en enkelt eller to gennemlytninger af Christian Hjelms plade Før Vi Blev Lette, men jeg var lige ved selv at begå fejlen.

Christian Hjelm kommer ud af indie-miljøet som sanger og guitarist i Figurines, der nåede både at få pæne anmeldelser, spille hippe steder (som SXSW dengang det var hipt), falde fra hinanden og genrejses som en trio før det (vel?) igen gik fra hinanden. I hvert fald er Christian Hjelm nok debuteret med album i eget navn, men langtfra en nybegynder.

Teksterne er nu på dansk, og som med Lise Westzynthius giver det en ny lethed, som jeg aldrig rigtig fandt i Figurines, hvor det hele godt kunne blive lidt for svært og kantet. Det pynter altså gevaldigt at lægge de trygge indie-rammer med alle de parader, der også er i dem.

Det med de flere gennemlytninger kommer nok af, at det hele lyder så let, at man kan overse, at der faktisk er pæn dybde i det også. Jeg nåede således selv at skrive en hel blog-post med samme titel som denne, hvor jeg harcelerede over, at stort set den samlede anmelderskare delte roser ud til letbenet og små-nostalgisk dansk-pop.

Men hvis man overgiver sig til det, så er det faktisk svært ikke at nynne med på de fine melodier og nyde de flotte arrangementer. Teksterne er nok banale, men man ender alligevel med at tro på linier som disse fra Den Som Du Elsker:

Den som du elsker
Den som du elsker er mig
Den som du elsker
Den får du af mig

Ja, man tror det næppe, men det virker i praksis fint!

I lørdags så vi Christian Hjelm live i et udsolgt Jazzhouse, og live-energien blev det bare endnu bedre af. Han er ualmindeligt charmerende, fx når han foreslår, at publikum kunne komme lidt tættere på, eller bekendtgør at det næste nummer kan bruges til at bevæge sig lidt på stedet, hvis man da ikke ligefrem får lyst til at danse. Og det gør man.

Da jeg vågnede søndag, nynnede jeg stadig med på den her:


"Jeg er i live, selvom jeg stadig er bleg" ;-) Tag den, indies!

-A

07 April 2013

Det er for galt!

Jeg synes, der har bredt sig en meget uskøn misundelses- og forargelseskultur omkring arbejdsmarkedet, hvor den ene gruppe efter den anden mødes med forskellige grader af tilsvining...

Det kan være finansfolk, der får for meget i bonus, selv når de tjener formuer til deres arbejdsgiver. Det kan være kabinepersonale, der har for meget fri og for høj pension eller piloter, der får for mange tillæg til lønnen og bare kan holde fri, når de føler sig sløje. Som om det har noget med sikkerhed at gøre, hvis de er trætte eller syge! Og damen med DSB-kasket og mobil slikbutik i toget, hun får alt for meget i løn! Det er for galt!

Senest er det så skolelærerne, der har måttet stå for skud: De har for lidt undervisning, og de skal ikke engang arbejde, når børnene holder ferie. Og på hverdage tillader de sig sgu at gå hjem og arbejde videre hjemmefra, når børnene ikke længere er på skolen. Og de har den frækhed at kalde det arbejde, når elever og forældre ringer og skriver i tide og utide og forventer at læreren står til rådighed! Og de påstår, at det kræver forberedelse at kunne fylde 28 hormon-ramte teenagere med en smule engelsk-kundskaber, og at det bliver sværere af, at seks af ungerne har diverse diagnoser!

Hvor er det bare for galt! Og hvor er det bare klart, at det går skidt for deres arbejdspladser, når de har sådan nogle urimelige goder. Og hvor er det bare naturligt, at de må afgive alle de goder. På én gang. Uden forhandling.

Hvad der tilsyneladende ikke er gået op for nogen, eller hvad folk måske har glemt, er, at der er tale om goder, som disse personalegrupper er blevet enige med deres arbejdsgivere om. De har forhandlet om arbejdsvilkår og løn gennem årtier og er nået frem til disse vilkår. Hvorfor er de nogle selviske svin, når de ikke bare klapper hælene sammen og siger ja, men i stedet insisterer på at forhandle om at lave vilkårene om?

Hvad siger I til alle sammen at gå 20% ned i løn, 15% op i arbejdstid og droppe al ferie over de 5 uger? Og væk med fri- og helligdage! Lad os sige, vi starter i næste uge. Der er ikke noget at forhandle om! Ellers kan I bare smutte hjem uden løn og vente på, at regeringen skrider ind og vedtager det ved lov, ikke? SMS'en er klar på finansministerens mobil, og resultatkontrakten er skrevet.

For I laver jo alt for lidt og får alt for meget for det!

Dovne svin.

-A