27 September 2010

Vi har ikke lært en skid

Jeg så Money Never Sleeps (Wall Street 2) i weekenden.

Der er selvfølgelig meget Oliver Stone i den, med alt hvad dertil kommer af konspirationsteorier, men der er også fint skuespil af bl.a. Michael Douglas og (især) Carey Mulligan, og filmen er på flere måder værd at se. Retrospektivt er den dog også lidt trist, som for eksempel når Gordon Gekko siger: "Someone reminded me I once said "Greed is good". Now it seems it's legal."

Desværre har vi nok ikke lært en skid.

-A

13 September 2010

Jeg skal snart have ny bil 3 - Audi A1 1.6 TDI

Audi A1 ligner og føles rigtig meget som Audi. De kan altså bare det der med at lave en fin kabine, hvor man sidder godt, alting er på rette plads, og det føles som om, alt har en levetid på flere hundrede år. Stor er den ikke, og man skal helst være et mindre barn (uden barnestol) for at sidde på bagsædet, men der er trods alt bedre plads end i en Mini. Bagagerummet er ikke stort, men ift. Mini er det kæmpe.

På vejen er A1 en god oplevelse, hvor den opleves som noget mere dynamisk end Polo, som den vist ellers deler platform med. De er åbenbart ret fleksible de der VAG-platforme. A1 er dog ikke i nærheden af go kart-oplevelsen i Mini, men motoren er meget bedre, og det hjælper på totaloplevelsen. Som man kender det fra Audi, får man understyring, hvis man kører lidt frisk ud af svingene. Det burde selvfølgelig være det samme med alle de forhjulstrukne, men jeg tænkte ikke over det i Alfa'en og Mini'en. Måske er det den der varme, afslappede mavefornemmelse i Audi, der gør at man går lidt friskere til den, end man umiddelbart føler det?

A1 er selvfølgelig en klasse mindre end Giulietta, men den tilhører gruppen af biler med egen stil, der trods alt er til at betale. Den er umiddelbart billigere end Giulietta, men spørgsmålet er, om man ikke trods alt bliver træt af størrelsen og motoren.

Desuden, grundprisen er nok overskuelig, men som så ofte med Audi'er, er udstyr temmelig voldsomt prissat. 9 kkr for en rimelig radio? 22 kkr for lygterne med LED kørelys? 40 kkr for navigationssystemer med farveskærm? 40! 3,5 kkr for forberedelse til anhængertræk?! Oh, come on! Vi taler altså om et fck'ing kabel! Den slags kan altså ikke undskyldes med det her lands groteske afgiftsystem.

Sammenlign A1 med Mini, og den er større og billigere, men føles dyrere. Sammenlign den med Giulietta, og regnestykket bliver noget sværere. Faktisk tror jeg, den ender med at blive dyrere, og det holder altså ikke.

-A

12 September 2010

Jeg skal snart have ny bil 2 - Alfa Romeo Giulietta 1.4 MultiAir Turbo 170 hk

Alfa Romeo Giulietta er en flot bil i Golf-størrelse og nogenlunde til Golf-pris.

Indretningen giver en god arbejdsplads for chaufføren, hvor det meste sidder hvor det skal og føles som om det fungerer. En enkelt hæderlig undtagelse er vippeknapperne midt i instrumentbrædtet, der sikkert skal give mindelser om ældre modeller, men som altså også føles lidt gammeldags skrøbeligt. Generelt er kvalitetsfølelsen ikke helt på højde med de store tyskere, men det er prisen jo heller ikke...

Giulietta kører rigtig fint, og den 170 hk benzin-motor er et charmerende bekendtskab. Den svagere motor har udover de færre kræfter en dårligere benzinøkonomi og prisforskellen er begrænset, så den virker som et dårligt valg. Giulietta har, hvad Alfa kalder D.N.A.-elektronik, så man kan skifte kørestil fra Normal til Dynamic eller All weather. Dynamic er selvfølgelig til sjov og ballade, hvor man får lidt mere moment, markant hurtigere speeder-respons, ligesom der slækkes lidt på ESP-fascismen, og så vidt jeg kunne bedømme giver det også lidt strammere affjedring.

Giulietta kører som sagt rigtig fint, og jeg tænkte undervejs på, at hvis mine A3'ere havde kørt lige så godt, havde jeg nok stadig haft sådan en i dag... Hvis man har forbehold ift. holdbarhed og gensalgspris, kan man overveje leasing eller firmabil. Som firmabil kan den efter sigende holdes nede på en beskatningsværdi omkring 250 kkr.

Den kunne det godt blive.

-A

09 September 2010

Set i en route-tabel i dag

Jeg så dette i en route-tabel i dag:

*>i65.174.43.222/32 [next-hop router]   10   50   0   [next-hop AS] 3257 1239 46837 i

Hvad sker der dog i hovedet på de netadmin'er?

-A