23 May 2006

Sladder i netværksbranchen

Netværksbranchen består af én stor flok kællinger. Vi elsker at sladre. I forbindelse med mit job-skifte har jeg hørt flere gode (og lidt mindre gode) rygter om grunden.

Den bedste teori var, at det med at skifte til Conscia kun var en skin-manøvre, og at det i virkeligheden handlede om, at jeg var blevet ansat af Cisco. Forhistorien skulle være det, at Søren skifter til service provider-teamet, Mikkel til enterprise-teamet, og at Ketil derfor mangler en SE i channel-teamet. (Den del er sand nok). Grunden til at jeg ikke skulle skifte direkte fra NetDesign til Cisco er naturligvis, at Cisco ikke sådan kan ansætte partnernes teknikere, og at de ikke ville gøre sig uvenner med deres ubetinget største partner. Det er en spændende og for mig lidt smigrende teori. Jeg synes dog, det er tæt på en ren fornærmelse, at tiltro mig sådan at spille dobbeltspil overfor Conscia, og det er også undervurdering af både NetDesign, Conscia og Cisco.

I den lidt mere kuriøse afdeling har jeg hørt, at jeg kun har skiftet til Conscia, fordi jeg får en bedre firmabil, eller at jeg skulle have fået en million i 'transfersum'. Det er bare for langt ude.

Men nu skrev jeg jo indledningsvis, at vi sladrer. Jeg skal ikke påstå, at jeg ikke gerne selv bærer lidt god sladder videre. Som regel handler det om, hvad der sker i de andre firmaer, og hos kunderne. Det er en lille branche, hvor mange kender hinanden og primært er det meste i virkeligheden bare venlig interessere for kunder, venner, bekendte og konkullegaer.

-A

09 May 2006

Mænd i rekvalmer

De fleste kan vel huske de der brød-rekvalmer med Niels Olsen, og der er en tilsvarende spis-mere-fisk rekvalme.

I dag så jeg så en rekvalme for ferie i Norge (tror jeg nok), hvor en mand iført fiske-udrustning 'fanger' en kæmpe fisk, som hans kone skal til at partere i køkkenet, og så står hun med himmelvendte øjne og betragter sin idiotiske mand.

Hvorfor bliver kvinder i reklamer fremstillet som sexsymboler og mænd som lallende idioter?

-A

08 May 2006

Jobbet

Jeg stoppede i NetDesign med udgangen af april måned efter at have været der 5½ år.

Tiden har været både spændende, udfordrende og lærerig. Jeg har været heldig at være med, fra NetDesign var den lille, frække spiller, der ind imellem kunne slå de store, til i dag at være fuldstændig dominerende i markedet. Jeg har arbejdet på kæmpe projekter hos de største firmaer. Og jeg har været privilegeret at få lov at arbejde sammen med de absolut dygtigste kollegaer i branchen.

Men NetDesign er også i den tid blevet et stort firma, og det er vel naivt at tro, en organisation kan gennemgå den udvikling uden at man mister noget af den oprindelige ånd. Man mister også nemt noget bevægelsesfrihed, når man er en del af et kæmpe foretagende som TDC. Og som altid ved store organisatoriske ændringer, bliver en del energi nemt vendt indad i stedet for ud til kunderne, hvor den hører til. (Jeg har set det samme, dengang DDI blev til Wang Global, Getronics, Merkantildata og Eterra).

Så nu blev det altså tid til at prøve noget andet og efter moden overvejelse blev det et lillebitte firma, Conscia. Det er også en Cisco-partner, så de laver groft sagt det samme som NetDesign, men det er qua størrelsen selvfølgelig typisk nogle mindre opgaver og/eller nogle mindre kunder.

Jeg holder fri hele maj, og har tænkt mig at bruge tiden på at akklimatisere ift. NetDesign og være lidt mere for familien, end der plejer at være plads til. Det var også min mening, at jeg skulle have brugt noget mere tid med mor, men sådan skulle det altså ikke være.

-A

07 May 2006

Og hva' nu med Peter?

Hvordan skal man dog forklare en lille dreng, at hans elskede farmor skal dø? Det er sgu ikke nemt. Og hvad i himlens navn skal man dog sige, når han spørger hvorfor?

Nu er jeg jo ikke troende, og en eksistensialistisk eller agnostisk forklaringsramme giver ingen nemme svar lige i situationen:

Peter: Hvorfor skal farmor dø?
Mig: Det kan jeg ikke forklare.
[lang pause]
Peter: Det er nok fordi, Gud mangler en engel.

Det hører med til historien, at Peter godt ved, jeg ikke tror på Gud. Det forstyrrer ham dog ikke i hans egen tro.


-A

03 May 2006

Min mor var samler

Alle der kendte min mor ved, at hun havde en sættekasse med sære ting i. Ting, der mindede hende om et eller andet bestemt. Det kunne være et plastic-armbånd fra en sygehusindlæggelse. Det kunne være en medalje fra dengang hun for 10. gang kørte Tøserunden på cykel, eller en fra dengang hun løb over Storebæltsbroen. Eller en lille porcelæns-harre, som jeg aldrig nåede at få historien om.

Det var det samme med billederne. Hun tog massevis af billeder selv og gemte gerne, hvad hun fik fra andre. Hun satte dem i mapper og rammer, ordnede dem. Og hun tog billeder på ferierne, ofte natur og bygninger. De kunne se sådan lidt mennesketomme og ensomme ud, billederne, men sjovt nok mindede de hende næsten altid om en tid eller et øjeblik med en person, som regel Finn.

Min mor samlede også på engle. Næsten ligegyldigt, hvor man sad i deres hus, kunne man få øje på en lille engel, der var hængt op eller stillet et sted. Vi talte af en eller anden grund aldrig om, hvorfor de betød noget for hende.

Hun samlede også sten. Oftest fandt hun dem på stranden, hvor de våde afslørede noget smukt, noget hun så i lige det øjeblik. Når de senere tørrede, var det selvfølgelig noget andet, men hun havde en evne med at pudse og polere dem, så det smukke, hun havde set, kom frem igen.

Og så samlede hun træ. Altså ikke brædder og den slags forarbejdet træ, men stubbe, grene, rødder og lignende, gerne noget, der havde ligget i vandet. Jeg tror, det var det skæve, vilde og utilpassede ved det, der tiltalte hende.

Eller det kunne være noget helt andet. Små, store, mærkelige eller fine ting. Ja, egentlig var det selvfølgelig ikke tingene, hun samlede på. Man finder vel ikke ret mange, der er mindre materialistiske, end hun var. Næh, hun samlede historier. Minder.

Det var, da hun begyndte at dele ud af sine minder og historier, at jeg vidste og sådan rigtig forstod, at hun skulle dø.

-A