06 May 2004

Catalyst 2948G/2980G/4012G R.I.P.

Så er de Granite/K1-baserede pizzaboxe (2948G, 2980G-A og 4912G) annonceret End of Sale. Der er tale om CatOS-boxe, der basalt set er fixed-configuration Catalyst 4000'ere med Supervisor I.

Eftersom C4K SupI allerede er død, og der er billigere og bedre alternativer, er det vel ikke den store overraskelse, at de dør, og de vil primært blive savnet af CatOS-fanatikere.
  • 2948G koster 6 k$ og afløses mest naturligt af en 48-ports stackable som 3550, der er en L3-switch, er hurtigere, og i øvrigt også er billigere. Eventuelt kan man skifte til 2948G-GE, der er en 10/100/1000-switch, der også er billigere.
  • 2980G-A koster 9 k$ og kan fx afløses af to stk 3550, der som sagt er mere avanceret, og hvor portprisen vil være lavere, men konfigurationen godt nok lidt dyrere.
  • 4912G koster 10 k$ og kan afløses af 3750G-12S, der på alle måder er bedre, og som også er billigere.
WS-C2948G 6 k$ WS-C3550-48-SMI 5 k$
WS-C2948G-GE-TX 5 k$
WS-C2980G-A 9 k$ 2 x WS-C3550-48-SMI 10 k$
WS-C4912G 10 k$ WS-C3750G-12S-S 8 k$

-A

Catalyst 6500 - WLSM (Wireless LAN Services Module)

I store campus-net har man ifm. wireless en udfordring i at kunne bevare et pænt L3-segmenteret net samtidig med, at man sikrer hurtig roaming for wireless. Det har Cisco nu en løsningsmodel for, nemlig WLSM (Wireless LAN Services Module) til C6K.

Et WLSM vil fra starten understøtte 300 access points og 6000 wireless brugere, og det forventes at shippe i juni til 18 k$. (Så ja, det er kun relevant til store wireless installationer).

-A

PS: Modulet har tidligere været omtalt som WAM

04 May 2004

IGESM

Cisco har annonceret et switch-modul til at sætte ind i IBMs blade-server chassis'er (eServer BladeCenter). Det kaldes IGESM (Intelligent Gigabit Ethernet Switching Module).

Det er en helt normal Cisco-switch (altså bortset fra hvor modulet sidder) med de features man nu engang forventer af en IOS-baseret L2/L3-switch. Modulet har fjorten 10/100/1000-porte til blade-serverne og fire uplinks (også kobber).

I forhold til det skrammel, der tidligere har kunnet sidde i et BladeCenter (D-Link og Broadcom OEM) er det et kæmpe plus for kunden i forhold til at holde et 'rent' Cisco-netværk, bl.a. så man ved at spanning tree fungerer, og man kan få nogle rimelige konvergenstider.

Et ret stort minus (for os) ved IGESM er, at det kun kan leveres og supporteres af IBM (og IBM-forhandlere)... Blade-servere med integrerede Cisco-switche kan, så vidt jeg kan se, ikke betyde andet end et mindre salg af de almindelige (Catalyst-) porte. Men det kan vel ikke være anderledes, når Cisco laver hardware til at sidde i IBM-hardware.

IGESM forventes at shippe 10maj.

-A

PS: Kodenavnet var Stiletto. På mere end én måde er det meget passende.