30 January 2004

Catalyst 6500 - 6748-SFP (1G)

Det var næsten til at overse det i annonceringen af Catalyst 3750 Metro, men Cisco har også annonceret WS-X6748-SFP, der er et 48-ports Gigabit Ethernet fiber-modul med SFP'er.

Da det er et 6700-kort, virker det kun med Sup720, for ligesom WS-X6724-SFP bruger kortet de nye 10G-forbindelser mod backplane. Hvor 6724-SFP har 1x20 Gbps, har det nye kort dog 2x20 Gbps, som jeg tidligere gættede på.

Modulet kan udstyres med distribueret forwarding vha. WS-F6700-DFC3A, der giver op til 48 Mpps per modul (eller 400 Mpps for hele boxen).

Prisen er god, nemlig 25.000$, hvilket er mindre end det dobbelte af et WS-X6724-SFP, og man får altså en portpris på lige godt 520$ (plus SFP).

WS-X6748-SFP = 25.000$ = 521$/port
WS-X6724-SFP = 15.000$ = 625$/port
WS-X6516A-GBIC = 15.000$ = 938$/port

WS-F6700-DFC3A = 7.500$ (Til WS-X67xx, 48 Mpps)
WS-F6K-DFC3A = 7.500$ (Til WS-X65xx/68xx, 30 Mpps)

Med det nye korts højere densitet stiger max portantal per box naturligvis tilsvarende, hvilket igen betyder, at man måske kan nøjes med en mindre box, eller måske færre boxe. Det kan gøre den totale løsning endnu billigere, end portprisen indikerer.

Jeg har ikke fundet data sheet endnu.

Modulet skulle kunne fås fra slutningen af februar.

-A

20 January 2004

Catalyst 3750 Metro

Cisco har annonceret en nye Catalyst 3750 'sub-familie' med tilnavnet Metro. Boxen er positioneret til SP'er, for den har avanceret MPLS- og QoS-funktionalitet.

Hardware-mæssigt er det basalt set en sammenbygning af en 24-ports 10/100 Catalyst 3750 med to SFP-porte og en 2-ports gigabit MPLS-router. De to 'router-porte' kaldes Enhanced Services (ES) porte, og det er på dem, man får MPLS VPN, EoMPLS, hierarkisk QoS, QinQ etc.

Boxen har stack-porte (A.K.A. StackWise) som de andre 3750'ere, men den kan pt. ikke stack'es, hverken med de 'normale' 3750'ere eller med andre Metro-3750'ere. Det kommer (måske) senere.

Prisen bliver 6.995$, så i forhold til at købe en normal 3750 plus en 7300-router (or whatever), er det billigt. (En router plus en switch er en relativt almindelig måde at levere multiple VPN'er til en kundes forskellige lokationer).

Men man skal betale en hel del ekstra for licenser til at bruge de sjove features, bl.a. 12 k$ (sic!) for licensen med MPLS og BGP, og det må vel kølne begejstringen lidt.

Ligeledes undrer det mig, at den ikke findes med fiber-porte.

Under alle omstændigheder er den selvfølgelig meget billigere end C6K, så til mini-POPs er den måske ikke så dum.

-A

13 January 2004

Catalyst 4000 - 4003/Supervisor I/Supervisor III R.I.P.

Cisco har annonceret Catalyst 4003-chassis'et, Supervisor I (WS-X4012) og Supervisor III (WS-X4014), inkl. bundles de er med i, End of Sales.

4003-chassis'ets naturlige afløser er 4503, der giver mulighed for inline power, understøtter nyere supervisor engines, og koster ca. det samme (inkl. alm. PSU'er).

Supervisor I afløses mest naturligt at Supervisor II+, der er hurtigere, giver (basic) L3, og i øvrigt på alle måder er bedre. Men den er også dyrere.

Supervisor III-annonceringen er mere problematisk. Godt nok er SupIV billigere og kan lidt mere, så der har ikke været grund til at sælge SupIII siden SupIV kom, men SupIII har ikke været på markedet særlig længe (januar/februar 2002). Og når End of Software Maintenance allerede er 26jul05, så ser det jo umiddelbart ikke så godt ud. Jeg tror ikke lige, det er den levetid (3 år) kunderne forventer af chassis-baseret udstyr fra Cisco.

I praksis kan man håbe på, problemet vil være mindre, fordi der er så lidt forskel på SupIII og SupIV, at det ikke rigtig vil 'koste' Cisco noget at supportere SupIII med ny software længere end til 26jul05. Om ikke andet, kan man da håbe på et attraktivt TMP.

IOS 12.1(12c)EW (til SupIII og SupIV) er også annonceret EoS, men det er et non-issue, for der kan man bare opgradere til en senere 12.1E eller EW.

-A