15 April 2003

Catalyst 3750

Cisco har i dag annonceret de nye Catalyst 3750-switche.

Der er tale om en pizza-box switch i stil med 3550, men som det antydes med nummeret, er de mere avancerede end 3550, hvilket kan opsummeres som følger:
  • 10/100/1000base-T
  • Rigtig stacking er tilbage, ikke bare clustering, som det kendes fra 2950, 3550 og XL'erne, men noget der minder om et egentlig shared backplane på 32 Gbps (hvilket formentlig er et marketingtal, men dog langt over den 1 Gbps, man får med clustering). Max er 9 kasser i en stack.
  • Rigtig stacking betyder bla. EtherChannel mod to eller flere switche (Fx en server forbundet til to switche, hvilket ikke tidligere har være muligt).
  • Rigtig stacking betyder også, at en kasse kan tages ud af stack'en uden at det påvirker de andre (igen i modsætning til clustering).
  • Bedre QoS
  • Jumbo Frames
  • IPv6 (Tja)
Switchene kommer med SMI og EMI som det kendes fra 3550, og de primære forskelle på SMI og EMI er OSPF, EIGRP og HSRP. De kan leveres som det ene eller det andet, og kan naturligvis også opgraderes senere.

En lille ting at være opmærksom på er, at de bruger SFP i stedet for GBIC, dvs. ligesom CSS 11500 og de nye C6K-moduler. Prisen for SFP er det samme som GBICs, men vi har (vist) endnu ikke SFP som 3.-parts.

Følgende udgaver shipper fra starten:
Catalyst 3750-24TS : 24 x 10/100base-TX + 2 fiber
Catalyst 3750-48TS : 48 x 10/100base-TX + 4 fiber
Catalyst 3750G-24T : 24 x 10/100/1000base-T
Catalyst 3750G-24TS : 24 x 10/100/1000base-T + 4 fiber

(G'et angiver altså 10/100/1000, mens S'et angiver SFP uplink).

Bemærk, at der endnu ikke er box med mange fiber-porte (i stil med 3550-12G), men det kan vel forventes. (Det burde fx være en smal sag at lave en med 24- eller 28-ports fiber). Ligeledes er der endnu ingen af dem, der har inline power, men det skulle være på vej (og også i en 48-ports udgave, er jeg blevet lovet).

Prisen er (som det også antydes med nummeret) noget højere end 3550 (og 2950G), og jeg forstår det ikke helt. Det er en voldsom forskel især for 10/100-kasserne, og det vil formentlig gøre det svært at få dem over disken. Og mht. 10/100/1000, så koster en 3750G-24T mindst det dobbelte i indkøb af fx en HP ProCurve 2724 på gaden. Oh well.

-A

04 April 2003

Catalyst 6500 - 6xxx Fast Ethernet

Der er tre forskellige (shipping) 48-ports Fast Ethernet-kort til Catalyst 6xxx, nemlig 6148, 6348 og 6548:

  • 6148 er klart det billigste med 6 k$ (7,5 k$ med inline power). Det forventes at kunne opgraderes til 802.3af (IEEEs kommende standard for Power-over-Ethernet). Brug det i krydsfelter, eller når sagen er følsom på pris.
  • 6348 er dyrere end 6148 (13 k$), men er faktisk ikke bedre, og forventes ikke at blive opgraderet til 802.3af. Glem det.
  • 6548 er fabric-enabled og altså (lidt) hurtigere i et fabric-enabled chassis med Sup2, men prisen er mildt sagt også en anden (18 k$), og det findes ikke med inline power. Brug det til en server-farm eller i core.

I Gamle Dage var der også et 6248. Det modul er dødt.

-A

Catalyst 6500 - 6516A

Ifm. annonceringen af Sup720 overså jeg helt, at de samtidig annoncerede en opdateret version af det fabric-enablede 16-ports kort, WS-X6516A-GBIC.

Det er 5 k$ billigere end det gamle WS-X6516-GBIC (20 k$ vs. 15 k$), og det er jo også en slags penge.

-A

02 April 2003

Catalyst 6500 - Supervisor 720

Så er den længe ventede nye Supervisor 720 til Catalyst 6500 endelig officielt annonceret. Basalt set er der tale om en supervisor med PFC, MSFC og switch fabric på et enkelt modul. (Så i en redundant løsning sparer man to slot, der før blev brugt til SFM'er).

Nå ja, og så er den relativt hurtig.

Hastigheden er, som det fremgår af navnet, 720 marketing-gigabit (altså i virkeligheden 360 Gbps). Og hvis man undrer sig over, hvordan moduler med 8 eller 16 serielle gigabit-forbindelser til backplane (henholdsvis modulerne 6516 og 6816) skal blive til 360 Gbps, så kan det selvfølgelig ikke lade sig gøre.

Men med nye moduler, der bruger op til 40 Gbps per slot og et 9-slot chassis, så passer det fint. 40 Gbps per modul? Ja, til det samtidig annoncerede 4-port 10GE-modul, for exsempel. Men formentlig også af hensyn til den kommende Ethernet-standard, der bliver 40G.

Andre nye moduler er 48-ports 10/100/1000-T, der også virker med de gamle supervisors (Sup1A og Sup2). Men de udnytter sjovt nok ikke den ekstra båndbredde. Det ville ellers have været oplagt, men de er stadig 'begrænset' til 16 Gbps. Og 3:1 over-subscription er jo også fint til servere.

Der er naturligvis ikke bare performance men også nye features i den nye hardware, hvor en af de væsentligste er muligheden for at køre MPLS på alle LAN-porte (ikke som før kun OSM'er). Andre søde ting er NAT og GRE i hardware. Og så er der IPv6 i hardware, men anvendelsen af det er pt. temmelig begrænset.

En gotcha er, at der skal skiftes fan tray i boxen for at supportere det nye chassis. Og hvis I ikke har brugt 2500W strømforsyninger før, så er der god grund til at gøre det nu, for den nye supervisor kræver det.

Hvis man skal have fuld glæde af det nye modul, skal man altså (sandsynligvis) skifte strømforsyninger, man skal helt sikkert skifte fan tray, og man skal købe en stribe nye moduler, der har 40G til backplane. Og hvis man har moduler med DFC (som fx. 6816), skal man også lige skifte DFC'er. Men selve chassis¹et kan man da genbruge. Investment protection? Jo, man kan da godt bruge de gamle moduler med den nye supervisor. (Man får bare ikke noget performance ud af det). There's investment protection for ya'.

Pris? 28 k$, dvs. lidt billigere end et Sup2 med PFC2 og MSFC2 plus et switch fabric (22 k$ + 7,5 k$). Men for en gangs skyld tror jeg ikke, at det betyder en snarlig annoncering af EoX for Sup2. (Det er der simpelthen for mange Sup2¹er derude til). Med den pris er der dog ikke den store grund til at sælge Sup2 med mindre kunden insisterer.

-A