29 March 2011

"52"

Nå, så blev den solgt.

Jeg fik mig en fin farvel-tur i "52" (OY-XJD, en fin gammel stenalder-Twin) i lørdags, og den fløj nogenlunde som jeg huskede den: Meget tungt fra bagsædet. Så meget desto mere var det en stor fornøjelse at konstatere, at folk ikke blev hængende i Duo’en, og at vi først blev hængende, da jeg overtog styregrejerne fra ham Danmarksmesteren i 2-sædet…

Der har været mange mindeværdige ture...

Som fx dengang, hvor John og jeg fløj til Kalundborg i pivende, stormende modvind. Turen derop tog ca. en evighed, og vi var hjemme igen på et øjeblik. "De små" (ensædede) kunne slet ikke hænge på i modvinden.

... Eller dengang, hvor Poul Kim og jeg kom alt, alt, alt for lavt hjem på et slutglid fra Stenlille, landede på skrå af pladsen og nær havde bulet den tykke, tyske dame.

... Eller da Riis og jeg havde været i Frederikssund for at hente Sølvpokalen, og vi nær ikke var kommet derfra igen. Ingen af FFF'erne havde vist fået fat den dag, men Riis han gjorde det, og vi kom hjem i fin stil.

... Eller da Troels i meget lav højde skiftede fra en bobble, der gav helt jævnt nul, over til en måge, der lå og kurvede ... i synk! Et øjeblik senere satte jeg 52 på marken, hvor vi diskuterede, om vi burde have lavet en aftale om hjemhentning. Vi delte tre øl, mens vi ventede, og det var naturligvis Riis, der hentede os. Hans bil brød sammen på vejen hjem.

... Eller da jeg på instruktørkursus fik at vide af en af lærerne, at det nok var muligt, at jeg kunne dreje Twin'en hurtigere med den metode jeg brugte, men at det måtte jeg *aldrig* gøre med elever, der skulle uddannes i koordinerede drej.

Nu jeg tænker over det, var min første tur i svævefly faktisk også i "52". Det var i 1982 med "Olfert" ved styrepinden, og det foregik som ca. 15 min i ca. spilstartshøjde. Da vi landede, gik (vaklede) jeg direkte hen til hangaren og kastede op i blomsterbedet... Og så vidste jeg, at det blev jeg nødt til at lære selv.

Men mest vil jeg nu nok huske turene med Johannes (den ældre) i bagsædet, og hvordan han bankede på højdemåleren, når vi kom (for) lavt. Jeg kan stadig høre "tok tok tok" for mit indre øre, når jorden kommer lidt tæt på.

Farvel og tak, "52".

-A

No comments: