22 August 2008

TV2 (?) Radio

Jeg har fået en ny yndlings-radiostation: TV2 Radio.

Efter at de har fjernet de mest tåbelige værter (læs: dem alle) og de mest lamme programmer (læs: dem alle), er reklamerne også forsvundet... så nu er der faktisk kun musik og nyheder tilbage, og nyheds-indslagene hver time er så korte, at man som regel godt kan abstrahere fra, hvor dårligt de er skruet sammen. (TV2 News-værterne refererer fx nogle gange til billederne...)

Det er morsomt at tænke på, at DR var pisse-bange for den nye konkurrent, dengang TV2 Radio startede.

Og det kunne være sjovt at vide, om TV2 Radio har fået flere eller færre lyttere de sidste par måneder.

-A

2 comments:

Torben BoP said...

Yep. Min Clockradio er tunet ind på TV2Radio. Det er rigtig fint.

Jens Fallesen said...

TV 2 Radio havde konstant stigende lyttertal fra skiftet til non-stop musik, hvilket man har kunnet følge på http://www.radionyt.dk/.

NRJ i Nordsjælland spurgte for nyligt sine lyttere, hvad de helst ville have. Et meget stort flertal ville helst have musik uden studieværter, så det har stationen nu. Det har sikkert passet økonomichefen fint. :-)