07 May 2007

Cisco 7201

Cisco har annonceret en ny router i 7200-serien, nemlig Cisco 7201, og hvis man har kunnet lide 7301-routeren som BGP-router til et redundant Internet-setup, som route reflector i et SP-netværk, eller som LAC/LNS i et broadband-setup, så vil man elske 7201.

7201 er (som 7301) basalt set en 7200-router i 1RU, men hvor en 7301 har en NPE-G1 processor, har en 7201 en NPE-G2 og altså ca. den dobbelte performance, nemlig op mod 2 Mpps. Desuden har den en GE-port mere (4 vs 3), og den er født med 1 GB DRAM og kan opgraderes til 2 GB (mod 256 MB og 1 GB i en 7301). Og endelig er den lavet med to uafhængige, udskiftelige strømforsyninger, hvor 7301 godt nok kan tage to strømkilder, men PSU'erne ikke skiftes uafhængigt af hinanden.

Prisen er 24 k$ og det er godt nok mere end en 7301, men fyld 1 GB RAM og/eller to strømforsyninger i en 7301, og så bliver den dyrere.

Kort sagt: Nam nam.

-A

PS: Det er selvfølgelig lidt pudsigt, at 7201 er bedre end 7301, der er bedre end 7401... Men en fin box, det er det altså.

No comments: