31 March 2005

Catalyst 4948-10GE

Tilbage i september kom den fine Catalyst 4948, der er en 1RU switch med 48 non-blocking 10/100/1000-porte. Det er reelt en Catalyst 4500 med et WS-X4548-GB kort og Supervisor 5 i en lille pakke.

I mellemtiden er der kommet en Supervisor 5 til Catalyst 4500 med to 10G uplinks, og det var derfor oplagt at lave en stackable med de samme uplinks.

Catalyst 4948-10GE er en 48-port 10/100/1000-switch med 2 stk 10 Gigabit Ethernet uplinks, stadig i 1RU og stadig med mulighed for redundante strømforsyninger i boxen. Features er fuldstændig som C4K Sup5, ligesom det er X2 pluggables i stedet for Xenpak som på C6K.

Prisen er selvfølgelig noget højere end udgaven med GE uplink-porte. WS-C4948-10GE-S koster 17,5 k$, hvilket fx er billigere end 2 stk WS-C3750G-16TD-S, der ville give færre porte og dårligere performance. Til gengæld kan de jo ikke stackes. Enhanced software (fuld L3) koster 4 k$ ekstra.

Lidt mystisk er X2 dyrere end Xenpak, så en X2-10GB-LR koster 5,5 k$ mod 4 k$ for en tilsvarende Xenpak, og X2 findes endnu kun som LR. De andre versioner (CX4, LX4, SR og ER) skulle komme til juni.

Catalyst 4948-10GE er i prislisten nu.

-A

No comments: