03 September 2004

Catalyst 6500 - Supervisor 720-3B

De har gået lidt stille med dørene denne gang, men Cisco har faktisk sendt en ny C6K supervisor på markedet kaldet Supervisor Engine 720-3B (WS-SUP720-3B).

Ligesom med Sup720-3BXL ligger forskellen fra en almindelig Sup720 i PFC'et (Policy Feature Card, det kort der står for hardware forwarding på boxen): Sup720 har et PFC3A, og det nye kort har et PFC3B.

Som det fremgår af navnet er det trods alt en mindre opdatering, men for nogle er den meget væsentlig: Forskellene mellem PFC3A og PFC3B'erne er primært MPLS, som altså ikke vil blive supporteret på PFC3A alligevel, som det ellers blev annonceret af Cisco fra starten...

For kunder, der har købt Sup720 (med PFC3A) for at kunne køre MPLS i fremtiden, er det en vigtig del af historien, at når man køber en MPLS-licens, så får man udskiftet PFC'et til PFC3B som en del af prisen.

Der er andre, mindre forbedringer i PFC3B, som fx hitcounters på access-listerne, men MPLS-delen er klart det vigtigste.

Forskellen fra PFC3B til PFC3BXL er primært mængden af RAM og størrelsen af TCAM og dermed antallet af routes, de supporterer (256.000 vs 1.000.000).

Sup720-3B er prissat til 28 k$, dvs. det samme som Sup720, og det betyder, at man i fremtiden bør bestille Sup720-3B med mindre kunderne har en preference for den oprindelige Sup720. 

Positionering er derfor noget i stil med:
 Sup720 28 k$ (til dem der insisterer)
 Sup720-3B 28 k$ (til enterprisekunder)
 Sup720-3BXL 40 k$ (til SP'er)

-A

PS: Hvad det betyder for de kunder, der lige har bestilt ca. 150 C6K'er med Sup720 er pt. uafklaret...

No comments: