27 September 2004

Catalyst 4948

Cisco har annonceret en fin lille ny switch, nemlig Catalyst 4948.

Der er tale om en single-rack-unit, 48-port 10/100/1000 switch med Lag 2/3/4 features fuldstændig som det kendes fra Catalyst 4500 med Supervisor 5. Det er ikke særlig overraskende, for reelt (hardwaremæssigt) er det netop, hvad der er tale om, altså en 4500 i en lille boks, på samme måde som 2948G er en fixed-configuration 4000'er.

Slægtskabet med C4K går så langt som til, at man kan sætte redundante strømforsyninger i 4948, og ligesom C4K kan den nye switch fås med standard image og fuld Lag 3 (altså inkl. avanceret dynamisk routing som OSPF). Ja, faktisk er der tale om det samme software image som Sup3, Sup4 og Sup5.

Der er 52 fysiske porte (plus konsol og 'recovery' port) på forsiden af boxen, men det er lidt snyd, for hvis man bruger de fire SFP uplink-porte, må man undvære fire kobberporte. Det er altså en 48-ports switch, ikke en 48+4-ports switch. (Det skal nok skabe forvirring).

Catalyst 4948 koster 13.495 med standard L3 og en enkelt strømforsyning, og det kan måske umiddelbart synes lidt voldsomt, men det er ca. samme pris som 48 stk 10/100/1000-porte i en 3750G-stack og en 4948 har bedre performance og fylder mindre.

Positionering i forhold til 2970 er, at 4948 kan L3. Det er sværere at positionere direkte i forhold til 3750G og man vil skulle se på de præcise features, der er ønske om. Især for en organisation, der i forvejen har C4K, vil det være mere oplagt at bruge 4948 end 3750G.

Catalyst 4948 er i prislisten nu.

-A

No comments: