15 September 2003

Catalyst 6500 - 6704 (10G)

Så er WS-X6704-10GE (4-ports 10G Ethernet til C6K med Sup720) kommet i prislisten (20 k$), så det bør også kunne bestilles.

Kortet er som sagt til 10G Ethernet, og vil være et oplagt alternativ, hvor man før har brugt Gigabit EtherChannel (bundles) i større mængder. Det har 2 stk 20 Gbps serielle forbindelser til det switch fabric, der sidder på en Sup720, og kan bruges i alle 6500 chassis'er (med Sup720).

Modulet kan udstyres med et DFC3A (distribueret forwarding), der kan give 48 Mpps lokal forwarding. Senere skulle komme det noget billigere AFC3, der skulle give lidt af det samme men altså til en anden, lavere pris.

Modulet er ikke fuldt non-blocking, men kan komme ret tæt på (98%), hvis man kører dCEF eller aCEF. Uden distribueret forwarding, har vi 'kun' Sup720s 30 Mpps at gøre godt med, hvilket afhængig af pakkestørrelse kan være et stykke fra line rate.

Hvis man vil have noget, der bare er non-blocking altid, uanset hvad man smider efter det, skal man vente lidt og se på det kommende 6802-kort. Det er født med lokal forwarding og har altså kun to porte. For de fleste vil performanceforskellen mellem 6704 og 6802 kun have akademisk interesse, og for de sidste er prisen sikkert ikke et problem. (6802 forventes at blive fire gange så dyrt som 6704). 

6704-kortet kræver de nye Xenpaks, der er for 10G, hvad GBICs er for GE, altså et lille interfacemodul til at sætte i kortet. Af en eller anden grund er de ikke i prislisten endnu, men jeg har NTE (not to exceed) priser.

Priserne skulle være/blive som følger:
 WS-X6704-10GE = 20000 $ (GPL)
 XENPAK-10GB-LR = 4000 $ (NTE)
 XENPAK-10GB-ER = 12000 $ (NTE)
 WS-F6700-DFC3A = 7500 $ (GPL)

Hvis nogen skulle være i tvivl, om 10G faktisk kan sælges, vil jeg blot kommentere, at jeg i hvert fald har været for længe i branchen til at sige, at noget som helst er "båndbredde nok" eller at "ingen har behovet". Jeg har haft det første kundemøde, hvor vi diskuterede forskellige 10G løsningsmodeller, inkl. priser og styklister, og jeg har lavet en installation med Gigabit EtherChannel, hvor 10G ville have været langt mere oplagt, så det skal såmænd nok sælge.

-A

PS: Husk forbehold for software-support, New Product Hold etc. Det er altså nyt det her.

No comments: